Ungdomsparlament laver politik på Borgen

179 teenagere fra 8.- 9.klasser i hele landet indtog forleden folketings-salen på Christiansborg for en dag, mens de ”rigtige” politikere holdt mødefri mandag. De fleste af dem i hvert fald, flere MF’ere var nemlig med til at styre debatten i de politiske udvalg, hvor eleverne drøftede og stemte om deres egne forslag til løsninger på samfundsudfordringer.I alt 24 forslag kom igennem til drøftelse og afstemning i salen i Ungdomsparlamentet.

Desuden var flere ministre på talerstolen i folketingssalen for at svare på de unges spørgsmål.

Mange forslag til nye love

Forberedelserne starter allerede et halvt år forinden som led i undervisningen. Her udarbejder eleverne deres forslag – motiverer og argumenterer på samme vis som i ”rigtige” politiske forslag. I alt 750 forslag modtog Folketinget fra eleverne i hele landet – alskens forslag om  forbedringer, stramninger og reguleringer på konkrete områder. Forslagene forberedes bl.a. i Facebook-grupper.

60 af elevernes forslag blev på forhånd udvalgt til behandling i Ungdomsparlamentet, og i løbet af dagen fik eleverne i udvalgene drøftet og stemt sig frem til at fremsætte 24 af forslagene i folketingssalen. Via fremlæggelser og afstemninger i salen endte dagen op med at de 179 elever vedtog 5 forslag, om:

  • Friere muligheder for at tage ny uddannelse
  • Gratis psykologhjælp til alle kriminelle
  • Bødestraf for deling og videresendelse af nøgenbilleder
  • Nedsætte den globale produktion af plasticposer
  • Gratis HPV-vaccine til drenge under 18 år

Lige år er demokratidag for eleverne

Ungdomsparlamentet afholdes hvert andet år i Folketinget, og i år for 10. gang – Folketinget står bag.

Til brug for undervisningen forud for dagen er udarbejdet et undervisningsmateriale.

Elevernes forslag udvælges som adgangsbillet til UP18

60 skoler fra hele landet deltager, og med tre elever fra hver. Skolerne udvælges ud fra deres konkrete forslag – bl.a. ud fra kvaliteten af forslagene, at hele landet er repræsenteret og at alle temaer er dækket.

 

Ungdomsparlamentet – UP18 – i medierne, bl.a.:

“Opdelte fag og flere flygtninge i Danmark” – Berlingske

“Elever erobrede Folketinget for en dag” – DR

“Unge indtager Folketinget: Er der forsvundet 12,5 milliarder, skatteminister?” – Altinget

 

Share Button
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *