Mere end 60.000 elever fra 8.-10. klasser på skoler i hele landet har i tre uger arbejdet med valgkamp, politiske mærkesager og partier. Ved Skolevalget forleden var de alle forbi stemmeboksen og satte deres kryds ved det parti, som de personligt er mest enig i.
Venstre vinder Skolevalget 2017 med 19,1 procent af stemmerne, Socialdemokratiet får 15,6 procent, mens Liberal Alliance kommer ind på en tredjeplads med 13,5 procent.
Samlet vinder blå blok i Folketinget med 55,3 procent af stemmerne mod 44,7 procent til rød blok.
Skolevalg hvert andet år skal motivere unge til at stemme når de fylder 18 år
Selv om Venstre tog de fleste af elevernes stemmer var det en tilbagegang i forhold til første gang, der blev afholdt Skolevalg i 2015.
Dengang fik Venstre 27,4 procent af stemmerne, og også her med Socialdemokratiet på andenpladsen, med 17,7 procent. 3’eren – Liberal Alliance høstede i 11 procent af stemmerne i 2015.
Formålet med valget er at motivere de unge til at tage del i demokratiet og at forberede dem på at stemme, når de får stemmeret.
Ideen om at afholde Skolevalg kommer oprindeligt fra Valgretskommissionen, der blev nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd efter kommunalvalget i 2009. Skolevalg er finansieret af Folketinget og Undervisningsministeriet og er udviklet i samarbejde med bl.a. fagkonsulenter.
Valgresultatet er ikke dækkende for alle unge i Danmark
Valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, advarer om at lægge for meget i selve valgresultatet. Han siger til Avisen.dk:
De skoler, der har tilmeldt sig, er ikke repræsentative for alle skoler. Det er kun under halvdelen af skolerne, der er med. Der er også en tendens til at de skoler, der kan trække tre uger ud til det her forløb, måske ikke er de mest pressede ressourcemæssigt.
Eleverne vælger mærkesager og laver kampagner
Indfør permanent grænsekontrol, sexmobning på skoleskemaet og kødfrie dage i offentlige institutioner er blandt de 20 forudbestemte mærkesager, som eleverne skal vælge 3 iblandt – som dem, de interesserer sig mest for og som der arbejdes med i de tre uger.
Kategorierne for de 20 mærkesager er:
Unge og uddannelse – Velfærd og sundhed – Skat og afgift – Kriminalitet og straf – DK og verden – Klima og miljø
Top 5 – mærkesagerne blandt eleverne endte med at være: