Folketingsvalg 2015: Færre stemte og flere blanke stemmer
Som ved kommunal- og regionsvalg er borgernes fremmøde ved afstemningsboksene også ved Folketingsvalg en målestok for temperaturen på demokratiets tilstand her til lands. Og den kunne være bedre. Færre danskere valgte nemlig at afgive sin stemme end ved tidligere folketingsvalg. Og endnu flere end tidligere valgte at møde op og aflevere en blank stemmeseddel…
En noget lavere valgdeltagelse med en stemmeprocent, der endte på 85,89 procent. To procentpoint lavere end ved det seneste folketingsvalg i 2011, hvor den var 87,7 procent. Og antallet af blanke stemmer satte historisk 100 års rekord, hvis man ser bort fra et særligt valg helt tilbage under besættelsen. Næsten 30.000 danskere valgte at aflevere en blank stemmeseddel. Det svarer til 0,84 procent af stemmerne. Lægger man de ugyldige stemmesedler oveni bliver procenten 1,15. I alt 4.145.105 danskere var ved valget den 18. juni udstyret med en stemmeseddel.
Folketingsvalget 2015 – et protestvalg
Såvel eksperter som politikere ser valgresultatet som udtryk for et ”protestvalg”. Forskningschef Roger Buch peger over for Jyllands-Posten på to årsager til det høje antal blanke stemmer. Den ene er politikerlede, hvor vælgerne er dødtrætte af politikerne og derfor ser en blank stemme som en protest. Den anden er at partierne i nogle vælgeres øjne simpelthen er for ens.
Ni partier blev valgt ind i Folketinget, heraf et nyt parti, Alternativet. Formanden her ser de blanke stemmer som en protesthandling og et signal til politikerne om at de ikke gør det godt nok. Afstanden mellem Christiansborg og befolkningen bliver større og større, ifølge Uffe Elbæk:
“Vi bliver nødt til at involvere borgerne meget mere direkte i det politiske arbejde – både i partierne på Christiansborg og ude i by- og regionalrådene.”
Også fra en kulturredaktør på et af landets største medier lyder protest-vurderingen: ”Det var en protest imod den måde, som der bliver udøvet politisk magt på i Danmark”, siger Rune Lykkeberg i Politiken.
Ved folketingsvalget fik de fire gamle regeringspartier kun omkring halvdelen af stemmerne i Danmark, mens de nye ’protest’partier høstede den anden halvdel.
Politikerlede, tvivl og manglende tillid til politikerne
Undersøgelser viser at befolkningens tillid til de folkevalgte er historisk lav. Og samtidig at der aldrig før har været så få danskere, som er medlem af et politisk parti. Partiernes medlemmer er fødekæden, der leverer de politiske kandidater til Folketinget, til kommunalbestyrelse og til regionsråd. Ved folketingsvalget stillede i alt 799 kandidater op. Alle kommer de fra og er indstillet af et antal partimedlemmer som bliver en mindre og mindre flok, og nu udgør en kun meget lille del af befolkningen.
I 1960 havde eksempelvis Socialdemokratiet 259.459 medlemmer af partiet, og Venstre havde 192.629 medlemmer. I dag er antallet af medlemmer hos de to partier henholdsvis 39.345 og 43.530, ifølge Folketingets Oplysning.
En manglende tillid kan også føre til tvivl. Dagen før valget var 750.000 vælgere i tvivl om hvor krydset skulle sættes, ifølge en Gallup-undersøgelse omtalt i Information.
Det store antal svarer til op mod hver femte vælger. Og det er 100.000 flere tvivlende vælgere end ved seneste folketingsvalg i 2011.
Borgere føler sig overhørt af politikerne i politiske beslutninger
Mere end 2/3 af befolkningen mener ikke at politikerne hører dem eller tager dem og andre borgere alvorligt i forbindelse med nationale politiske beslutninger. Det viser en landsdækkende undersøgelse, som Danmarks Statistik lavede i dagene under årets Folkemøde – hele Danmarks Politikfestival.
Spiller medie-hypen en rolle
Ni partier blev valgt ind i Folketinget, men statsminister-kandidaterne fra henholdsvis Socialdemokraterne og Venstre løb tilsammen med det meste af opmærksomheden i nyhedsmedierne. Det viser en medie-kortlægning lavet af Dansk Kommunikationsforening og Roskilde Universitet (RUC).
Nogle mener at denne ”præsident”-kamp kan overskygge andre partiers politiske budskaber.