Lokaldemokratiet i landets 98 kommuner og 5 regioner er nødlidende, nogen siger udfordret… Den lave valgdeltagelse er et af pejlemærkerne. Borgere, erhvervsliv og organisationer mangler indsigt og medindflydelse i kommunale og regionale beslutningsprocesser. Sådan lyder det fra mange sider, og var også blandt konklusionerne i indenrigsministerens temperatur-måling af det lokale demokrati i forbindelse med kommunal- og regionsvalget i november 2013.

Minister Vestager satte derfor et udvalgsarbejde i gang som skulle finde frem til hvordan vi sikrer reel borgerinddragelse og styrker lokaldemokratiet.

Nu har udvalget med ti embedsmænd- og kvinder – og helt uden deltagelse af borgere og erhvervsliv – afleveret deres arbejde til ministeren. Ingen forslag til hvordan lokaldemokratiet kan styrkes. Det er kommunernes og regionernes egen sag, finder udvalget. Og tillige foreslår udvalget helt at afskaffe de eksisterende lovfastsatte regler, der forpligter kommunalbestyrelser og regionsråd at sende konkrete forslag ud i offentlig høring. Høringsreglerne har kun begrænset lokaldemokratisk værdi, og giver ikke bedre beslutninger, vurderer udvalget.

Ny rapport – serviceeftersyn af kommunale og regionale høringsregler
Når landets kommuner og regioner laver nye tiltag, planer og politikker er der ofte et lovkrav om at offentligheden – borgere, virksomheder, organisationer – får indsigt i kommende beslutninger og mulighed for at kommentere et konkret forslag som led i beslutningsprocessen inden det endeligt vedtages af de folkevalgte lokalpolitikere. Det sker i en såkaldt offentlig høring, fx over 6-8 uger og annonceret bl.a. i lokalavisen, hvor alle i princippet har mulighed for at bidrage.

Men en ny rapport fra et udvalg af embedsfolk nedsat af regeringen konkluderer at sådanne høringer ikke giver kommuner og regioner et forbedret beslutningsgrundlag, baseret på en gennemsigtig proces med en reel dialog. Og høringerne bidrager kun i begrænset omfang til retssikkerhed og lokaldemokrati. Det er ellers hensigten med reglerne om offentlige høringer…

På nogle opgaveområder er offentlig høring obligatorisk, fx kommunale planstrategier, varmeforsyning, nedlæggelse af folkeskole, den regionale vækst- og udviklingsstrategi etc. På andre områder er det valgfrit for kommunalbestyrelser og regionsråd. Inden for miljøområdet er en mere generel høringsforpligtelse i Aarhuskonventionen.

Formål med regler om offentlig høring
I en rundspørge blandt udvalgsmedlemmernes kolleger i ministerierne, som led i udvalgets arbejde, angives formål med de lovfastsatte høringer som

• at sikre borgerne medindflydelse på den trufne beslutning
• at give borgerne mulighed for at varetage egne interesser
• at styrke borgernes medejerskab og underbygge beslutningernes effektuering
• at forbedre beslutningen ved inddragelse af relevant viden fra borgerne

Hertil kunne fx tilføjes at sikre beslutningernes legitimitet. Det er alle formål som ikke indfries, som det foregår nu ude i kommuner og i regioner, ifølge udvalget.

Enkelte kommunalpolitikere er også spurgt. De finder at høringer i visse tilfælde er væsentlige, fordi de kan perspektivere forvaltningens forslag og medføre nogle debatter, som ellers ikke ville blive taget. Høringer kan også bidrage med ny information, som har betydning for vurderingen af forslaget, f.eks. i forhold til oplysninger om faktuelle forhold.

Høringer af offentligheden er overflødige – giver ikke bedre lokalpolitiske beslutninger
Embedsmænd fra fem ministerier og fra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har i et udvalg over det sidste års tid haft til opgave af regeringen at granske nærmere om de nuværende, formelle høringsregler lever op til formålene om bl.a. at understøtte beslutningsprocessen og skabe bedre beslutningsgrundlag på de konkrete opgaveområder i kommuner og regioner. Om de sikrer gennemsigtige beslutningsprocesser baseret på reel dialog. Svaret fra udvalget er nej – det gør de ikke. Det skyldes bl.a. at når kommuner og regioner sender forslag i høring er de typisk tæt på at være færdige udgaver og de kommentarer og forslag, der indløber under høringen indarbejdes ikke.

Nix, er også svaret, når det gælder spørgsmålet om nye lovgivningsinitiativer vil kunne sikre en bedre og tidligere inddragelse af borgere og erhvervsliv i kommunale og regionale beslutningsprocesser, og dermed være med til at understøtte og styrke det lokale demokrati.

Udvalgets vurderinger – ingen grund til mere lovgivning for at styrke lokaldemokrati
Udvalget finder at lokal inddragelse er en vigtig del af udviklingen af demokratiet. Men udvalget vil – ud fra et administrativt perspektiv – ikke anbefale mere regulering, nye love og regler til at styrke inddragelse og lokaldemokrati. Udvalget vurderer at:

• kommunalbestyrelser og regionsråd inddrager i vidt omfang allerede i dag offentligheden på relevant vis, med en meningsfuld og reel inddragelse
• de formelle høringsregler er overflødige, da inddragelse alligevel sker på anden vis
• kommuner og regioners inddragelse af offentligheden er ikke en lovgivningsopgave
• lovgivning er ikke det mest hensigtsmæssige instrument til at understøtte og udvikle det lokale demokrati, dvs. at understøtte dialogen mellem beslutningstagere og borgere
• det skal overlades til kommuner og regioner selv at fastlægge hvornår og hvordan høringen skal ske
• man kan have tillid til, at modtagne høringssvar indgår på relevant vis i kommunalbestyrelsens og regionsrådets overvejelser forud for vedtagelse af den endelige beslutning
• høringsreglerne bør enten ophæves eller forenkles ift de nuværende proceskrav for herved at give kommunerne og regionerne større lokalt råderum til selv at tilrettelægge høringsprocesserne

Udvalget anbefaler at kommuner og regioner kan overveje at udforme en høringspolitik, sådan som det blev anbefalet i Indenrigsministeriets temperaturmåling af det lokale demokrati – ”Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemokratiet” – men udvalget mener ikke at en sådan politik skal være obligatorisk.

Indenrigsministeren vil indgå handel – mod adgang til det demokratiske maskinrum
Som opfølgning på udvalgets arbejde vil regeringen nu tage initiativ til at aftale et forpligtende samarbejde med kommunerne og regionerne for at de bedre inddrager borgere, virksomheder og organisationer i lokale beslutningsprocesser. Med fokus på at kommuner og regioner tager ansvar for og udviser politisk vilje til effektive beslutningsprocesser, lokalt demokrati og åbenhed.

”Regeringen vil styrke nærdemokratiet og sikre reel borgerinddragelse. Hvis kommunerne og regionerne vil forpligte sig på at invitere borgere og virksomheder tidligere og dybere ind i det demokratiske maskinrum, vil regeringen til gengæld forenkle lovgivningen om høringer, så der bliver plads til lokale løsninger”, siger Økonomi- og Indenrigsminister Morten Østergaard.

 

Ministre har tidligere slået på tromme for et styrket nærdemokrati
Forud for den store kommunalreform i 2007 var der også politisk opmærksomhed på nærdemokrati. Om det kunne lide skade ude i kommuner og regioner som følge af reformens store omlægninger af det danske forvaltningssystem. Derfor blev alle landets kommuner bl.a. forpligtet på at udarbejde en lokal demokrati-strategi – og daværende indenrigsminister lovede at følge sagen tæt, bl.a. i et brev udsendt til alle de nye kommunalbestyrelser.

Ministeren lænede sig dengang bl.a. op ad en redegørelse fra en Tænketank om Nærdemokrati med daværende Holbæk-borgmester som formand.

Enkelte kommuner har i dag en sådan demokrati-strategi, fx Ballerup Kommune, der aktivt involverede borgere og politikere i arbejdet med at udforme strategien.

Baggrund for udvalgets arbejde
Ved kommunal- og regionsvalget i 2009 var valgdeltagelsen den laveste i 35 år – 66 procent. Frem mod kommunal- og regionsvalget i november 2013 iværksatte Indenrigsministeren derfor en temperatur-måling af det lokale demokrati.
Demokrati-rundturen i kommunerne viste at lovfastsatte høringer ikke skaber den fornødne inddragelse af borgere og erhvervsliv. Og derfor ikke skaber den demokratiske inddragelseseffekt, som høringerne bl.a. er tiltænkt.

Derfor besluttede regeringen i maj 2014 at nedsætte Udvalget om lokale høringer.

Om udvalget om lokale høringer og dets arbejde
Embedsmænd fra fem ministerier og fra Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Region Hovedstaden.
Udvalget har afholdt en workshop med repræsentanter fra i alt syv interesseorganisationer og fem udvalgsmøder.

Ingen borgere har været involveret i embedsmands-udvalgets arbejde, ej heller tilsyneladende lokaldemokrati-undersøgelser foretaget af KORA, Kommunernes og Regionernes institut for analyse og forskning…

Se Økonomi-og Indenrigsministerens pressemeddelelse og udvalgets rapport her

Kommissorium for Udvalget om lokale høringer

Udvalgets formand, tidligere departementschef og med-arkitekt bag Kommunalreformen i 2007, har i efteråret 2014 deltaget med et oplæg om udvalgets arbejde i en workshop om aktiv borgerinvolvering i Dansk Arkitektur Center (DAC) under udvalgets arbejde.

Workshoppen var en ud af ialt tre, arrangeret af DAC, og som satte fokus på nye metoder og koncepter for borgerinvolvering. Hovedbudskaberne og de centrale læringspunkter fra workshops er iøvrigt af DAC samlet op i idékataloget  “Borgernes By”  til inspiration for kommuner og professionelle.