Ny tænketank vil sætte fokus på lokalpolitik

Foto taenketank_bFolketinget, organisationer og kommentatorer har sat sig al for tungt på dagsordenen for den offentlige debat.

På den måde går borgerne glip af afgørende viden om lokalpolitik.den_lokalpolitiske_taenketankDet mener 16 kommunal- og regionspolitikere fra forskellige partier.

De er gået sammen i en lokalpolitisk tænketank i regi af Mediehuset DenOffentlige.

Ambitionen er at tilføre lokaldemokratiet mere nerve, øget opmærksomhed og bidrage til debatten om lokalpolitikeres arbejdsvilkår. At give lokalpolitikerne en stærkere stemme i den nationale debat, et nyt lokalpolitisk talerør. Lokalpolitikerne vil i tænketanken udfordre Christiansborg og kommentatorer.

Det skal føre til at der ved næste kommunal- og regionsvalg i 2017 er betydeligt mere fokus på lokaldemokratiets styrker og muligheder.

Tænketanken mødes to gange årligt for at fastlægge initiativer og udspil.

Kommunalpolitikere har tidligere rejst debat om lokalpolitikeres aflønning og arbejdsvilkår i øvrigt, fx i avisen Politiken under overskriften ”Vi er dansk politiks pauseklovne”

Mere i løn til kommunal- og regionspolitikere
En af Tænketankens mærkesager blev taget op af Økonomi-og Indenrigsminister Margrethe Vestager på det Kommunalpolitiske Topmøde 2014 i Aalborg. Her gav ministeren løfte om lønforhøjelse.

Menige kommunalpolitikere får i dag 8-10.000 kr om måneden som vederlag for deres arbejde i kommunalbestyrelse og byråd. Beløbet varierer afhængig af kommunens indbyggertal.

En politisk aftale blandt et flertal i Folketinget giver nu de menige kommunal- og regionspolitikere håndslag på i alt 52 mill. kr årligt mere i løn, svarende til en lønforhøjelse på cirka 30 procent – en løn der ikke er reguleret siden 1996. Stigningen sker pr. 1. juli 2014 og fremover vil der ske en regulering, der afspejler den faktiske lønudvikling.

Den ny formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm, mener at det vil styrke demokratiet, fordi det er nødvendigt at kunne “tiltrække dygtige og engagerede mennesker, der har mulighed for at bruge den fornødne tid til at sætte sig ind i de mange komplekse sager, som kommer på dagsordenen i en kommunalbestyrelse”.

Ny kommission skal se på løn til fuldtids-politikere
Samtidig betyder aftalen at Folketinget nedsætter en kommission, der skal lave forslag til hvordan lønnen skal være i fremtiden for politikere med politik som fuldtidsarbejde – dvs. for borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre. Kommissionen skal levere dens anbefalinger inden udgangen af 2015, så evt. ændringer får virkning ved næste kommunal- og regionsvalg i november 2017.

 

(- dette indlæg er tidligere udgivet, her opdateret…)

Share Button
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *