Til nytår samles de politiske medieordførere fra Folketingets partier for at lave en ny, stor medieaftale om fremtidens danske medieindhold.
Men inden da har Kulturminister Mette Bock som noget helt nyt på Christiansborg sat sig for at lytte og lave borgerinddragelse i større stil. Kampagnen “Antennerne ude” gik i luften i juni og her spørger medie-ministeren befolkningen til råds, lodder stemningen og lytter til danskerne: Hvilket dansk medieindhold vil du have mere eller mindre af? Og hvor vil du gerne kunne se det, lytte til det, streame det fra, eller læse det fremover – TV, radio, aviser, på tabletten, mobilen?
Hjemmesiden www.antennerneude.dk og en Facebook-side indsamler borgeres bidrag og formidler ministerens rundtur i landet i dialog med borgere – en “Generations-rejse”, kalder hun det.
“Jeg vil gerne invitere til en åben offentlig samtale, så vi undgår at beslutningen om fremtidens danske medieindhold udelukkende bliver et mellemværende mellem branchen og politikere. Jeg er tilhænger af åbne processer og har også en forventning om at det vil give det bedste resultat for rammerne for dansk medieindhold”, siger Mette Bock.
Hvilket dansk medieindhold er vigtigst – borgere giver råd og ruster ministeren
Alle danskere opfordres til at deltage. Mere end 1.000 borger-bidrag er allerede landet hos ministeren via hjemmesiden. Alle bidrag samles og offentliggøres i september og ruster dermed ministeren med et helt særligt og solidt fundament, når forhandlingerne går i gang med Tingets partier.
Her er et vilkårligt udpluk af borgeres råd til ministeren:
• “Det er umådeligt vigtigt, at vi bruger alt den energy vi kan på at holde befolkningen oplyst. Det er basis for et fungerende demokrati, at vi er vidende. Mange af nutidens problemer bygger på uvidenhed eller skævvredne ensidede historier.”
Kort video fra kulturministerens kampagne “Antennerne Ude”:
• “Hvad med at i dækker alt sport, live dækning fra VM i surfing i Klitmøller på linje med alle de journalister der sendes til Rio og lign. Hvorfor er fodbold vigtigere end speedway eller sejlsport”.
• “Det er trist at kvaliteten af dokumentarer fra DR er faldet så voldsomt. Hvorfor skal jeg se BBC for at finde viden om alt fra natur til kultur og historie. Ikke godt nok.”
• “Jeg er 24 og bor i Aalborg – og jeg finder det uudholdeligt at lytte til P3, P6 eller P7 som eller burde ramme min demografi. Hvorfor skal radioværter hele tiden tale om sig selv og deres morgen etc. Hvorfor skal “ungdomsradio” partout være fordummende. Bliver de alle hyret bare for deres accent?”
• “Hvorfor skal laveste IQ have mest taletid? Hvorfor skal “Paradise deltagere” have ekstra taletid i medier, hvad er det, vi vil med det?”
• “Nyheder lavet under et journalistisk ansvar er vigtigere end nogensinde før, det er så let og lave falske historier og sprede løgne på nettet og forføre samfundet på usandheder, der har vi brug for en dansk nyhedsdækning som aldrig før, så mere nyheder hvor man med flere måder fortæller substansen i dybt indviklede sager så man kan fortælle det til ungdommen og andre der ikke har lyst til og se tunge intellektuelle debatprogrammer.
• “Den bedste måde og fortælle en historie fra virkeligheden og få folk til at reflektere over det, desværre er der brug for dette, vi kan se hvordan en dok kan ændre politikken på området”
• “En gang for mange år siden kunne jeg nyde at se en fod- eller håndboldkamp i fjernsynet. Doping og korruption og syg fan-kultur har for længst fjernet al interesse. Læg bare sporten på en dyr betalingskanal, så jeg kan slippe for at bidrage til miseren.”
Borgerinddragelse – generations-rejse til danskere i alle aldre
Holdninger til medier og medieforbrug er under kraftig indflydelse af mediebrugerens alder. Derfor er turnéen rundt i landet i juni og i august med ialt 7 møder da også opdelt i møder med målgrupper i forskellige aldre, fordelt på syv aldersgrupper. På Holberg Skolen i Dianalund mødte ministeren for eksempelvis de 6-10 årige i tre 3.klasser. Og på Aalborg Sportsskole var det de 50-70 årige som udgjorde deltagerkredsen i juni.
Møderne fortsætter i august på Ørestad Gymnasium (unge 15-19 årige), i Vordingborg (ældre 70+), i Odense (20-35 årige).
Processen forud for de politiske medie-forhandlinger i Folketinget
• Maj-september 2017: Kulturministeren spørger borgerne om, hvilket dansk medieindhold der er vigtigt og bør anses for afgørende i fremtiden. Ministeren ønsker også at vide mere om, hvilke platforme borgerne ønsker, at indholdet skal udbydes/kunne tilgås fra.
• September 2017: Borgernes input om dansk medieindhold offentliggøres.
• September-november 2017: Debatten fortsætter med mediebranchens interessenter, politiske ordførere mv. og handler bl.a. om, hvem der kan producere og distribuere danskproduceret indhold, og i hvilket omfang det kræver offentlig støtte.
• Primo 2018: Regeringen offentliggør sit udspil til et nyt medieforlig for 2019 og frem, og de politiske forhandlinger begynder.
• Årsskiftet 2018/19: Den ny medieaftale træder i kraft.
Pressemeddelelse fra Kulturministeriet:
“Danskerne får indflydelse på fremtidens medieindhold”
>> Fra medierne:
“Kulturminister: Borgerne skal inddrages i forhandlingerne om nyt medieforlig” – på dr.dk
“Bock: DR skal finde de unge” – i MediaWatch
“Kulturminister vil lytte til borgerne inden nyt medieforlig” – DenOffentlige
“DR skal finde ud af, hvor de unge er” – Politiken