Fra nytår åbner Christiansborg de tunge politiske porte op og giver adgang til at helt almindelige borgere kan fremsætte forslag til behandling af Folketingets 179 folkevalgte politikere. På akkurat samme grundige måde som hvis forslaget var stillet af politikerne selv. Adgangen kræver en hovedstiller af forslaget, mindst 3 medstillere – og mindst 50.000 støttere. Alle med stemmeret til Folketinget.

Formålet med ordningen er at øge den demokratiske deltagelse og borgernes mulighed for at blive hørt og opnå indflydelse.

Folketinget har netop 1.behandlet det lovforslag (L108), der skal etablere retsgrundlaget for ordningen. Et politisk flertal bakker op, og når forslaget formentlig vedtages skal Folketingets formand, næstformænd og Udvalget for Forretningsorden udmønte de nærmere rammer for ordningen, der ventes at træde i kraft den 1. januar 2018 (se mere om rammerne nedenfor). Ordningen med borgerforslag – borgerdrevne forslag – er allerede besluttet i Folketinget, blot mangler at vedtage rammerne for ordningen i praksis.

Borgeres beslutningsforslag i Folketingssalen

Idéen er at udvide adgangen til at sætte dagsordenen for politiske drøftelse, så den ikke alene sættes af det, de enkelte folketingspartier kan blive enige om er vigtigt. Nu også af det, borgere er optaget af. Borgerforslag – hidtil kaldet borgerdrevne forslag – får samme grundige behandling i Tinget, som hvis forslaget var stillet af politikerne selv. Det betyder 1. behandling i folketingssalen, udvalgsbehandling, 2. behandling i salen, og afstemning blandt de 179 folkevalgte på Christiansborg.

Udover den konkrete behandling i Folketinget vil et borgerforslag utvivlsomt skabe opmærksomhed og debat i medierne, og dermed i offentligheden. Og de folkevalgte politikere vil formentlig blive udsat for en anderledes type af spørgsmål, vinkler og overvejelser.

Foreløbig løber ordningen i 2 år frem mod udgangen af 2019.

Hvilke typer borgerforslag

Et borgerforslag må ikke handle om at ændre på Grundloven, ej heller sigte mod en løsning, der kan være grundlovsstridig. Fx vil et forslag om at afskaffe kongehuset blive afvist. Det samme vil forslag som strider mod gældende ret, eller Folketingets værdighed.

Mere om de konkrete rammer og krav til karakter af borgerforslag er beskrevet i udkast til bekendtgørelse om ordningen for borgerforslag.

 

Ordningen for borgerforslag i praksis

En borger der ønsker at indgive et borgerforslag kaldes ‘hovedstiller’ og går ind på hjemmesiden www.borgerforslag.dk under Folketinget (siden er endnu ikke i luften).

• Hovedstiller taster sit forslag ind i en skabelon med en dækkende overskrift på max 140 tegn. Desuden en forslagstekst på max 2.000 tegn, og uddybende bemærkninger på max. 10.000 tegn.
• Hovedstiller skal acceptere at fremstå offentligt, og bekræfte at hverken forslag eller accept kan trækkes tilbage
• Hovedstiller skal angive navn og emailadresser på mindst 3 og højst 10 personer, det er ‘medstillere’ og som formodes at ville stå bag forslaget
• Medstillere modtager en email, der oplyser om forslaget og at de er angivet som medstillere og vil fremstå offentligt – accept fra medstillere inden 14 dage, ellers bortfalder forslaget
• Borgere der ønsker at støtte forslaget – ‘støttere’ – registrerer sig ligeledes på hjemmesiden, støttere fremstår ikke offentligt
• For både hovedstiller, medstillere og støttere sker registrering via NemID og cpr-nummer. For dem alle gælder at de skal have stemmeret til Folketinget.Systemet validerer den enkelte person identitet og kontrollerer via det Centrale Personregister at borgeren har stemmeret til Folketinget. Og sikrer samtidig at personer kun kan logge ind én gang.

Det kræver at mindst 50.000 borgere registrerer sig som støttere til et forslag for at det kan gå videre og få status som et beslutningsforslag i Folketinget. Og indsamlingen af støttere skal ske inden for en periode på 6 måneder. Lykkes det ikke, bortfalder forslaget.

For ikke-digitale borgere vil der være mulighed for at indgive forslag i papirform, og med bistand fra Folketingets administration.

Et flertal i Folketinget bag borgerdrevne forslag

Ordningen med borgerforslag – hidtil kaldet borgerdrevne forslag – blev vedtaget i Folketinget allerede i juni 2016 i Beslutningsforslag B 169 på initiativ af Alternativet. Siden da er der arbejdet på at udvikle en it-baseret løsning til at indsamle borgerforslag. Det aktuelle lovforslag skal udmønte vedtagelsen i praksis.

På nær de to statsministerpartier – Venstre og Socialdemokratiet – var alle partier enige om at borgere fremover skal have direkte mulighed for at fremsætte forslag i Folketinget.

S og V var imod, de finder ordningen overflødig og kan ikke se hvordan den tilføjer den demokratiske proces noget nyt. De to partier fremhæver at det allerede i dag er muligt for ethvert folketingsmedlem frit at fremsætte beslutningsforslag, som borgere står bag. Hvis MF’eren finder at det er et godt forslag.

Som led i de politiske forhandlinger er der indsat en såkaldt “solnedgangs-klausul” således at ordningen udløber efter en 2-års periode, hvis ikke det besluttes at fortsætte den, evt. i ændret form. Der er indlagt en evaluering af ordningen frem mod udløbet.

Se mere om debatten ved vedtagelsen sidste år her: Flertal for at borgere sætter dagsordenen i Folketinget

I dag er to af partierne bag ordningen – Konservativ Folkeparti og Liberal Alliance – i regering sammen med Venstre, der altså er imod ordningen.

Idéen med borgerdrevne borgerforslag blev første gang fremsat i 2014 af daværende løsgænger, Uffe Elbæk, nu politisk leder for Alternativet, men dengang uden flertal i Folketinget om forslaget.

 

Nye og svære spørgsmål kan dukke op i Folketingssalen fremover

Mette Abildgaard fra det Konservative Folkeparti fremhævede under førstebehandlingen det positive i at der kan komme nye spørgsmål på den politiske bane:

Der en type beslutningsforslag, vi ikke ser særlig tit i Folketingssalen her, og det er nogle af de rigtig svære spørgsmål. Det er nogle af dem, som splitter os som partier, og hvor vi ser forskelligt på sagerne. Jeg tror at det, vi gennemfører i dag kommer til at betyde at vi bliver tvunget til at forholde os til nogle rigtig svære spørgsmål. Det her vil give anledning til flere etiske ting, der vil blive drøftet her i Folketingssalen, og det glæder jeg mig til.

Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre, er ikke bekymret for at MF’erne bliver væltet af borgerforslag:

Nu skal vi prøve nogle ting af, og det gælder om at få åbnet op. Det er jo et forsøg på at give flere borgere flere muligheder for at deltage i vores demokrati og kvalificere vores demokratiske samtale og den måde, vi udvikler demokratiet på. Det er en inspiration fra Finland, hvor modellen har ført til en diskussion af et par håndfulde forslag i det finske parlament.

Rasmus Nordqvist, Alternativet, forsøgte at overbevise kritikerne – Socialdemokratiet og Venstre – om at borgerforslag vil styrke demokratiet:

Vi taler ikke om at erstatte vores repræsentative demokrati. Borgerforslag er et redskab, der kan være med til at styrke det repræsentative demokrati, styrke den involverende del af det repræsentative demokrati. Vi oplever jo desværre en tillid mellem borgere og politikere, der forsvinder, og det skal vi tage på os.

 

Også borgerforslag i kommuner

Idéen med borgerforslag har bredt sig til nogle kommuner. Blandt andet Albertslund og Rødovre kommuner har indført ordningen, i Albertslund har et borgerforslag – “CreaTown” – været til behandling i byrådet – og herefter besluttet af et politisk flertal. Det er landets første, politisk vedtagede borgerforslag.

Flere kommuner har drøftet at indføre ordningen, men et politisk flertal har været modstandere. Typisk begrundet i at i det repræsentative demokrati er det de folkevalgte, der har retten til at fremsætte forslag og til at beslutte.

Se mere om borgerforslag i kommuner her: “Borgerforslag får direkte adgang til byrådssalen”

Også i københavns Kommune drøfter politikerne at indføre en ordning – se mere her: “Hovedstadens politikere vil høre borgerne”

Kommunernes Landsforening (KL) har i deres høringssvar til ordningen med borgerforslag i Folketinget angivet en vis skepsis. KL fremhæver bl.a. at elementer af direkte demokrati ikke må udhule det repræsentative demokrati, hvis essens består af de folkevalgtes legitimitet og mandat.

 

Underskrifter som meninger og politisk virkemiddel

På skrivunder.net, som er en privat oprettet hjemmeside, kan alle sætte gang i en underskriftindsamling. Forslagsstiller og støttere oplyser blot navn og email-adresse. Tidligere har fx næsten 200.000 borgere skrevet under på nej tak til statens salg af DONG til Goldmann Sachs. Godt 91.000 sagde nej tak til den nye offentlighedslov. Mere end 64.000 vil afskaffe pension til folketingsmedlemmer, godt 22.000 ønsker en lov mod stigning i bidragssatser på realkreditlån…

Danmarks Naturfredningsforening har indsamlet mere end 140.000 underskrifter for at bevare den eksisterende lovgivning om kystbeskyttelse – i kampagnen “Red kysterne” – og dermed et nej til at åbne op for fremtidigt byggeri på de danske kyster. Indsamlingen lå i kølvandet på Venstres forslag om at ophæve strandbeskyttelselinjen på 300 meter.

—

 

Folketingets 1.behandling af lovforslaget (L108) den 23. november 2017 kan ses her (15 minutter):

 

I medierne:

“Med borgerforslag kan Alternativet åbne en sprække i Folketingets tykke mure” – leder i Information