På nær de to statsministerpartier – Venstre og Socialdemokratiet – er alle partier enige om at borgere fremover skal have direkte mulighed for at fremsætte forslag i Folketinget. Og at forslag fra borgere – også kaldet borgerdrevne forslag – skal have samme grundige behandling i Tinget, som hvis forslaget var stillet af politikerne selv.

Det betyder 1. behandling i folketingssalen, udvalgsbehandling, 2. behandling i salen, og endelig afstemning blandt de 179 folkevalgte på Christiansborg.

Det forudsætter dog at der er en vis opbakning af borgere bag et konkret forslag, nærmere bestemt mindst 50.000 borgere med stemmeret som via deres underskrift anbefaler at forslaget tages op i Folketinget.

Partierne på Christiansborg drøfter aktuelt sagen som et beslutningsforslag (B169), rejst af et flertal af partier – Alternativet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale Venstre, SF og det Konservative  Folkeparti.

Mere demokratisk deltagelse – mindre politikerlede

Partierne bag mener at borgere i dag kun har begrænset mulighed for at ytre sig om lovforslag, fx gennem de officielle høringsprocesser. Idéen med at give borgerne mulighed for at fremsætte forslag er at øge den demokratiske deltagelse og borgernes mulighed for at blive hørt og opnå indflydelse. At fremme den folkelige debat og afprøve nye måder at involvere borgerne i demokratiet på.

Alternativets ordfører, Rasmus Nordqvist – fra Folketingets TV

“For at kunne samle 50.000 underskrifter kræver det en bred folkelig debat og en bred folkelig opbakning til at diskutere noget, før det så kan komme herind og blive diskuteret videre”, fortæller Rasmus Nordqvist fra Alternativet.

Forslaget er inspireret af lignende ordninger i andre lande, bl.a. i Finland – hvor det hedder Åbent Ministerium.

Det er et krav at forslag fra borgere ikke er i strid med grundloven eller strider mod hensynet til Folketingets værdighed eller arbejdsvilkår i øvrigt at behandle det (f.eks. forslag som må betragtes som rene vittigheder, eller et stort antal forslag med samme indhold og formål).

Idéen med borgerdrevne borgerforslag blev første gang fremsat i 2014 af daværende løsgænger, Uffe Elbæk, men dengang uden flertal i Folketinget om forslaget.

I strid med grundloven?

Justitsminister Søren Pind (V), der iøvrigt finder forslaget overflødigt, mener samtidig at forslaget strider mod grundloven, der foreskriver at Folketingets medlemmer kun må følge deres egen overbevisning, og ikke andres. Folketingets Lovsekretariat er enige i at borgerdrevne forslag ikke kan formuleres som en ’ret’ for borgere, et retskrav. Og de anbefaler at dette løses ved at medlemmerne af partierne bag ordningen og Folketingets formand tilkendegiver at de vil påtage sig at fremsætte borgerdrevne forslag. Også selv om de evt. er uenige i et borgerforslag.

I modsætning til MF’ers forslag i Tinget er der ved borgerforslag ingen til at tale forslagets sag, når det rejses på Tinge. Det løses ved at Folketingets medlemmer kan vælge at stå som forslagsstillere, men som udgangspunkt er det Folketingets formand, der er forslagsstiller.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), roser forslaget og kalder det helt i folkestyrets ånd, fordi det vil mindske afstanden mellem Christiansborg og danskerne. Hun påtager sig gerne ansvaret for at borgernes forslag styres igennem Folketinget – uanset om hun er enig eller ej.

For at kunne udmønte ordningen kræver det nogle ændringer i Folketingets forretningsorden. Netop Udvalget for Forretningsorden har ansvar for at behandle beslutningsforslaget. Når ordningen er sat i søen vil Folketinget løbende følge ordningen i praksis og eventuelt justere.

Modstand fra statsminister-partierne

S og V kan ikke se hvordan ordningen tilføjer den demokratiske proces noget nyt. Det er allerede i dag sådan at ethvert folketingsmedlem frit kan fremsætte beslutningsforslag, som 50.000 borgere står bag. Eller 1 borger, eller ingen.

Desuden mener S og V at der med forslaget er risiko for at ordningen vil kunne opfattes som at det er borgeres optagethed af en enkeltsag, der skal til for at rejse en sag i Folketinget, snarere end MF’ernes egen overbevisning.

Justitsminister Søren Pind (V) kan ikke se behovet for borgerdrevne forslag, lød det under Folketingets førstebehandling af forslaget:

Justitsminister Søren Pind (V) – fra Folketingets TV

”Regeringen kan simpelthen ikke genkende det billede, der i beslutningsforslaget tegnes af, at borgerne kun har begrænset mulighed for at ytre sig om lovforslag gennem høringsprocessen.”

Ministeren mener at borgere har rigtig mange muligheder for at involvere sig og påvirke, fx ved de lovpligtige høringer af nye lovforslag som opslås på Høringsportalen. Og ved at følge politikere på de sociale medier som bl.a. Facebook.

”Det afgørende for mig er ikke om en bestemt enkeltsag kan samle 50.000 underskrifter. Jeg vil hellere gå videre med en god idé, som en borger giver mig fx på Facebook, end med en dårlig idé, som 100.000 borgere står bag,” siger ministeren, der således angiveligt selv ønsker at vurdere om en idé er god eller ej.

 

Ny og anderledes opgave til Folketingets administration

Det er Folketingets administration der skal stå for arbejdet med borgerdrevne forslag, lave vejledning – fx retningslinier for udformning af forslag, formål, virkemidler, og skal i øvrigt bistå borgere som påtænker at tage initiativ til et borgerdrevet forslag med råd og vejledning i forhold til regler og proces.

Et skøn er at det vil koste 1-2 mill.kr at etablere ordningen og herefter 1 mill. kr årligt i drift. En ny IT-løsning i Folketinget skal stå for indsamlingen af underskrifter.

Underskrifter skal verificeres via NemID på samme måde som når nye partier samler vælgererklæringer, der varetages af Social- og Indenrigsministeriet.

Ordningen med borgerforslag skal foreløbig gælde i to år og har en såkaldt ”solnedgangsklausul”. Den betyder at ordningen bortfalder, medmindre Folketinget aktivt beslutter at opretholde den.

 

Andre indsamler også underskrifter som virkemiddel

På skrivunder.net, som er en privat hjemmeside, kan alle sætte gang i en underskriftindsamling. Lige nu topper et ønske om at lave en lov mod stigning i bidragssatser på realkreditlån med godt 22.000 underskrifter. Tidligere har fx næsten 200.000 borgere skrevet under på nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs. Godt 91.000 sagde nej tak til den nye offentlighedslov sidste år. Og mere end 60.000 vil afskaffe pensionen til folketingsmedlemmer…

Danmarks Naturfredningsforening har indsamlet mere end 140.000 underskrifter for at bevare den eksisterende lovgivning om kystbeskyttelse – i kampagnen “Red kysterne” – og dermed et nej til at åbne op for fremtidigt byggeri på de danske kyster. Indsamlingen startede sidste år i kølvandet på Venstres forslag om at ophæve strandbeskyttelselinien på 300 meter.

 

Adgang også i kommuner og regioner for borgeres egne forslag?

Det er ikke kun i Folketinget at et flertal af politikerne ønsker direkte adgang for borgere til at fremsætte forslag. Næste skridt er kommunalbestyrelse/byråd og regionsråd.

Mere om det i et kommende indlæg her i bloggen “Nyt fra Demokratifronten”.

—

Indlægget er opdateret…

—

Indlæggets signatur-grafik er hentet fra Alternativets video om beslutningsforslaget, videoen ligger på Facebook og mange har foreslået mulige emner for borgerforslag.

Beslutningsforslag B 169 om borgerdrevne forslag kan ses på Folketingets hjemmeside

Folketingets TV fra 1. behandlingen af beslutningsforslaget i folketingssalen

 

Udpluk i medierne om forslaget:

 

“Flertal: Borgeres forslag skal i Folketinget” i Altinget

“Indfør borgerdrevne forslag og styrk demokratiet” Alternativet i TV 2 Nyheder

“Venstre: Det er politikerne – ikke borgerne – der skal lovgive” i Politiko, Berlingske

“S og V revser flertal: Borgerforslag er populistisk” i TV2 Nyheder

“Flertal vil lade borgere stille forslag i Folketinget” i Jyllands-Posten