Under overskriften “Join the Parliament” introducerer partiet Alternativet et alternativt og folkeligt parlament på Christiansborg. Seks gange om året vil partiet arrangere samlinger på “Borgen”, hvor befolkningen inviteres indenfor til at drøfte et konkret og aktuelt emne. Idéen er at borgernes idérigdom og erfaringer bliver bragt direkte ind til politikerne. Målet er at styrke den politiske samtale, genetablere tilliden til det politiske system og ændre den politiske kultur til det bedre, som det lyder.
Der er i den grad brug for at genetablere tilliden til det politiske system og tiltroen til at politik kan gøre en forskel. I Alternativet siger vi at flere ved mere og derfor inviterer vi nu hele Danmark inden for på Christiansborg. Idéen om ‘Det Alternative Parlament’ handler om at give strømninger, idéer og forslag, som opstår ude i samfundet, et liv på Christiansborg, forklarer partiformanden Uffe Elbæk.
Skabe idéer i fællesskab – og som alle ejer
Det første alternative parlament fandt sted forleden eftermiddag og aften i Landstingssalen på Christiansborg og handlede om kontanthjælpssystemet. På dagen hvor Folketingets medlemmer 2. behandlede lovforslag om indførelse af kontanthjælpsloft – 50 meter og nogle lokaler derfra, i folketingssalen.
Inviteret var mennesker, der har personlige og professionelle erfaringer med at indgå i det nuværende kontanthjælpssystem. Nuværende og tidligere kontanthjælpsmodtagere, socialrådgivere og sagsbehandlere generelt, organisationer og erhvervsliv.
Målet med dette alternative parlament er at skabe idéer, som deltagerne kan tage med ud i systemet. Deltagerne ejer altså alle det, der skabes.
Join the Parliament – ny form for borgerinvolvering
Idéen er at de alternative og folkelige parlamenter bliver en ny form for borgerinvolvering som fast element. Borgerparlamenter er et af Alternativets aktiviteter, hvor partiet sammen med danskerne vil forsøge at finde nye veje og nye muligheder i politiske spørgsmål.
Resultaterne af parlamenterne kan være projektidéer, nye koncepter eller beslutningsforslag og spørgsmål til folketingsudvalg, fremsat i Folketinget.
—
Alternativets invitation til “Join the Parliament”
Pressemeddelse – Alternativet: Nu grundlægger vi et nyt parlament
Det alternative parlament på Facebook
—
Deltag i fagligt forum om borgerinddragelse i praksis:
» Gratis, faglige og fysiske seminarer – se mere her: Bliv klædt på til bedre borgerinddragelse
» Online i Facebook-gruppen Borgerinddragelse og Demokratiudvikling
Bliv medlem: Et digitalt fagligt forum især for medarbejdere, ledere og politikere, der arbejder med borgerinddragelse i kommuner og i regioner, eller skal til det…
Følg lidt med i hvad der sker af konkrete borgerinddragelses-aktiviteter i DK til mulig faglig inspiration ved at dele viden og erfaringer – og bidrag gerne selv med at poste info om aktiviteter, du kender til.