Borgertopmøder om fremtidens sundhedsvæsen | PROJEKTER • PROCESDESIGN • KOMMUNIKATION

Hvad er det for et sundhedsvæsen, vi vil have i Danmark – og hvordan får vi det?
Hvordan giver vi sundheden de rette vilkår?
Hvad skal sundhedsvæsenet kunne i fremtiden?

Borgertopmøder i regionerne i Danmark

De spørgsmål udgjorde opgaven for mere end 800 borgere, der deltog på borgertopmøder en hel lørdag om fremtidens sundhedsvæsen.

På præcis samme tid, om netop samme emne og efter helt samme topmøde-opskrift, var flere hundrede borgere samlet forskellige steder i Danmark – det første borgertopmøde af sin slags herhjemme. I Bella Centret i København, Storebæltshallen i Korsør, Silkeborghallerne i Silkeborg og i Gigantium i Aalborg.

Et sundhedsvæsen under pres

Det danske sundhedssystem er under forandring: behandlingsmulighederne øges og danskerne bliver ældre. Det er nu at stenene skal lægges for fremtidens sundhedsvæsen og politikerne skal træffe mange afgørende valg og prioritere, hvordan pengene skal bruges. Derfor efterlyste regionspolitikerne forslag, vurderinger og prioriteringer fra regionens borgere til brug i arbejdet med at udvikle sundhedsvæsenet.

Regionspolitikernes ønske om borger-topmøderne tager afsæt i behovet for en åben, demokratisk sundhedspolitisk dialog med borgerne om sundhedsvæsenets udvikling og sundhedspolitiske prioriteringer.

Borgerne: Penge til sundhed og flere pligter

Det offentlige sundhedsvæsen i Danmark bruger årligt 85 milliarder skattekroner (2008). Det er politisk styret og overordnet baseret på politiske prioriteringer. Regionerne i Danmark har ansvaret for at lave strategier for sundhedsvæsenets udvikling.

Sundhedsvæsenet oplever i disse år en udvikling, der gør at de folkevalgte regions-politikere efterlyser borgeres synspunkter på, hvilken udvikling, borgerne i Danmark ønsker for det offentlige danske sundhedsvæsen. Hvordan skal sundhedsvæsenet udvikle sig og se ud om 10 – 15 år? Hvad skal de grundlæggende værdier være for et dansk sundhedsvæsen i fremtiden? Hvordan skal politikerne fremover prioritere indsatsen?

Resultater fra borgertopmøderne – borgernes svar

Resultaterne i form af borgernes bidrag på borgertopmøderne er både kvalitative og kvantitative. De kvalitative består i borgernes egne formulerede bud på, hvad de ser som de væsentligste udfordringer for at sikre dét sundhedsvæsen, de gerne vil have i Danmark i fremtiden. Og evt. forslag til hvordan udfordringerne kan tackles.

Borgertopmøde i Region Sjælland om fremtidens sundhedsvæsen

De kvantitative resultater fremkom ved at borgerne på topmødet blev bedt om individuelt at prioritere gennem elektroniske afstemninger – og her var det både deltagernes egne forslag, der blev sat til afstemning, men også et på forhånd fastlagt sæt af spørgsmål og svarmuligheder, og som var fælles for de fire topmøder.

Sundhedspolitisk topmøde

Borgertopmødernes resultater tog regionspolitikerne med i deres videre overvejelser. Blandt andet indgik resultaterne i Det Sundhedspolitiske Topmøde, afholdt af Danske Regioner. Over to dage mødtes 110 politikere fra regionerne, fra Folketinget og fra kommunerne, samt forskere og beslutningstagere fra bl.a. fagforeninger. I 24 timer var udgangspunktet for drøftelserne de bidrag som borgerne på borgertopmøderne leverede.

Resultaterne af borgertopmøderne var således en vigtig del af arbejdet i at skabe en fælles national forståelse af, hvad vi vil med sundhedsvæsenet i Danmark.

Borgertopmøde – med inspiration fra USA

Borgertopmødet i denne form er udviklet delvist med inspiration af borgertopmøder i USA, hvor organisationen America Speaks i en årrække har indhentet borgeres holdninger i ”Citizens Summit”, fx har 4.000 new york’ere drøftet fremtidens anvendelse for “Ground Zero”.

På borgertopmødet skal borgerne besvare en række konkrete spørgsmål gennem indbyrdes debat, formulere fælles skriftlige svar samt individuelle elektroniske afstemninger.

Forud for topmøderne har deltagerne modtaget et debatmagasin som inspiration til at sætte tankerne i gang. Magasinet, korte video’er på topmødet (se links til video’er nedenfor) og den indbyrdes dialog borgerne imellem gør at borgernes stillingtagen sker på et informeret og reflekteret grundlag.

Borgertopmøde informerer og viser borgeres holdninger og overvejelser

Borgertopmødet giver et billede af borgernes holdninger og overvejelser til konkrete prioriteringer og handlingsforslag. Borgerne bliver bedt om at tage stilling til konkrete valgmuligheder, og samtidig er der plads til debat og generering af borgernes egne vurderinger og anbefalinger.

Borgertopmøderne giver vejledning og inspiration til de politiske beslutningsgrundlag. Politikerne får en informeret og reflekteret tilbagemelding fra et meget bredt udsnit af den danske befolkning. Selvom politikerne naturligvis ikke formelt er bundet af topmøde-resultaterne, sender borgernes vurderinger og anbefalinger et klart signal til politikernes arbejde.

Deltagerne på borgertopmødet

Kun personligt inviterede borgere kunne deltage på topmøderne efter en særlig rekrutteringsform. Dette for at sikre at deltagerne var blandet mest muligt og dermed var et godt udtryk for den samlede befolkning i regionen. Politikerne fra Regionsrådet i hver region deltog i rollen som neutrale bordformænd og i første parket til borgernes dialog. Politikerne var således med på en lytter, men uden at måtte blande sig i borgernes dialog på dagen. Også medarbejdere og ledere fra administrationen deltog – i rollen som praktiske hjælpere.

Planlagt i samarbejde med regionspolitikere

Borgertopmøderne (2008) er tilrettelagt i samarbejde med et ad hoc udvalg om fremtidens sundhedsvæsen af regionspolitikere fra Danske Regioners bestyrelse:

Vibeke Storm Rasmussen (A), regionsrådsformand, Region Hovedstaden (formand)
Aleksander Aagaard (V), regionsrådsmedlem, Region Midtjylland
Kirsten Devantier (V), regionsrådsmedlem, Region Sjælland
Thomas Krog (F), regionsrådsmedlem, Region Nordjylland
Henrik Thorup (O), regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden
Poul-Erik Svendsen (A), 2. regionsrådsformand, Region Syddanmark