Demokratiet har brug for mere end politikere. Det kræver engagerede og oplyste borgere, der deltager i den politiske proces for at styrke demokratiet.

For eksempel ved at nedsætte et Borgerting af almindelige borgere og som medvirker til oplysning, offentlig debat og udvikling af ny politik. Nytænkende forslag om at nedsætte et borgerting behandles i både Aarhus og Frederiksberg Kommune – af politikerne i byrådet.

Borgerting skal give anbefalinger til byrådet

Demokratiet skal tættere på og involvere flere mennesker til at finde løsninger på samfundets udfordringer. Idéen i forslaget, som er foreslået af partiet Alternativet, er at et borgerting med frivillige og repræsentativt udvalgte borgere to gange årligt udvælger et politiske emne, som medlemmerne gerne vil blive klogere på og have dialog om.

Borgertinget kan afholde høringer med eksperter og forskere, så emnet bliver godt udfoldet med viden og synspunkter. Herefter kan Borgertinget udarbejde anbefalinger til politikerne i byrådet. Det kan være inden for alle emner – klima, beskæftigelse, fødevarer, skole- eller skattepolitik etc.

Desuden foreslås det at Borgertinget inddrages og høres som led i byrådets årlige budgetproces.

Deltagere i Borgertinget

I Aarhus foreslås det at Borgertinget – ligesom byrådet – består af 31 medlemmer. De udvælges tilfældigt via befolkningsregisteret, blandt borgere over 16 år. Kommunen udsender en invitation til at blive medlem af Borgertinget til borgere i kommunen, udvalgt udfra et tilfældighedsprincip, der sikrer forskellighed i forhold til fx køn, alder, geografisk bopæl, indkomst.

De borgere der takker ja til at blive medlem sidder i Borgertinget for en periode af 18 måneder. Medlemmer af Tinget vælger selv en forperson blandt medlemmerne.

Ifølge forslaget betjenes Borgertinget af koordinatorer og facilitatorer i borgmesterens afdeling.

Forslag om Borgerting også i Frederiksberg Kommune

Samme forslag (mødepunkt 6), også fra partiet Alternativet, er fremsat i Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.

Lignende modeller i udlandet – deltagelsesdemokrati

I følge forslaget har bl.a. Frankrig, Canada og Australien arbejdet med lignende modeller for Borgerting. Også Irland – her hedder det “Citizens’ Assembly” – og var medvirkende til at parlamentet sidste år afskaffede landets forbud mod abort. Alle steder indgår det i arbejdet med at styrke og involvere flere borgere i demokratiudvikling, mere deltagelse i demokratiet – også kaldet ‘Deliberativt Democracy’.

OPDATERING:

I Aarhus Kommune besluttede et flertal af politikerne i byrådet at sende forslaget videre til ‘Den Demokratiske Tænketank’.

I Frederiksberg Kommune blev forslaget først sendt videre til magistraten.

Forvaltningen indstillede at (mødepunkt 329) “borgerdialog er en højt prioriteret opgave”, og et borgerting vil være et supplement til værktøjer, der allerede findes i forvejen i kommunen og en nyskabelse i politikudviklingen. Men siger samtidig at et Borgerting risikerer at udvande de eksisterende kanaler for dialog og politikudvikling. Således er der flere af værktøjerne, som ikke bliver benyttet ret ofte.

Et flertal i Magistraten indstiller herefter at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet der allerede eksisterer værktøjer til borgerdialog, og idet opgaven ikke kan løses indenfor den eksisterende ramme.

På kommunalbestyrelsens møde den 16. november 2020 (mødepunkt 329) forkastede et flertal af politikerne på Frederiksberg beslutningsforslaget med 13 stemmer (C, V, I), jf. flertalsindstillingen fra magistraten, mod 12 stemmer (A, Ø, B, F, Å).